Forekomst: Spindemider (Tetranychus urticae) kaldes også væksthusspindemider eller lindespindemider og hører til blandt de mest almindelige skadedyr i drivhuse. De kan dog også angribe stueplanter, haveplanter, planter i naturen osv.
Føde: Spindemider angriber over 200 forskellige plantearter og er et stort problem for haveejere. Dens føde inkluderer både træer, frugttræer, grøntsagsplanter, bærbuske og blomster.
Bekæmpelse: Bekæmpelse handler om at afbalancere forholdet mellem nyttedyr og spindemider. I praksis foregår dette ved udsætte flere nyttedyr – især spinderovmider. Sidste udvej er at dræbe alle skadedyr (og nyttedyr) på en plante for derved at “starte forfra” med insektsæbe.
Udover rovmider er insektsæbe det eneste effektive middel mod spinderovmider
Du kan købe spinderovmider her
Bekæmpelse af spindemider
Nedenfor gennemgår vi den mest anerkendte procedure for bekæmpelse af spindemider. Det vigtigste trin i bekæmpelsen er punkt 3; udsætning af rovdyr – dvs. spinderovmider.
1. Identificering
Hvis du har – eller tror du har – en for høj bestand af spindemider på dine planter, bør du starte med at bekræfte din mistanke ved at identificere miderne.
For at finde spindemider skal man bruge en lup. Undersøg undersiderne af planternes blade for mider, spind og exoskelletter (deres “ham”).
En anden meget effektiv metode er at holde et hvidt A4-ark under et blad og skrabe det på undersiden med en lineal, smørekniv el.lign. Herved falder miderne ned på papiret og kan derved lettere ses end på bladet.
Spindemider kan være grønlige, gullige, orange, rødlige eller brunlige. Når de sidder på planter, er de meget vanskelige at se med det blotte øje.
2. Fjern blade
For at mindske spindemidernes bestand hurtigt, kan man fjerne de værst angrebne blade. Planten er alligevel ikke tjent med disse blade.
Husk at destruere bladene umiddelbart efter fjernelse for at mindske risikoen for, at miderne breder sig til andre planter.
3. Rovdyr
Rovdyr er det vigtigste og mest effektive værktøj til bekæmpelse af spindemider. Rovdyrene er desuden økologiske og dermed sikre for planter, dyr og mennesker.
I praksis er det andre mider – som f.eks. rovmider – der bør bruges til at holde bestanden af spindemider nede. Eksempler på rovmider og andre rovdyr der kan bruges til bekæmpelse af spindemider, inkluderer:
- Tripsrovmiden (Amblyseius cucumeris)
- Spinderovmiden (Phytoseiulus persimilis) – Du kan købe spinderovmider her
- Næbtægen/Orius-rovtægen (Orius majusculus)
- Netvingearten Chrysopa perla (i familien guldøjer)
Spinderovmiden er det mest almindeligt forekommende af spindemidernes rovdyr. Den kan æde 20 spindemideæg eller 5 voksne spindemider i døgnet. I praksis anvender man mest spinderovmider mod spindemider, da det er spindemidens primære rovdyr.
Rovmider kan kendes fra spindemiderne ved, at de har længere ben og at deres forben ofte er fremadrettede. Herudover er rovmiderne mere aktive og bevæger sig generelt hurtigere omkring. De er desuden ofte røde eller orange i farven.
4. Temperatur og fugtighed
For at mindske spindemidernes formeringshastighed kan du forsøge at sænke temperaturen og øge luftfugtigheden, der hvor de angrebne planter gror (f.eks. drivhuset). Dette er også en af de eneste forebyggende metoder mod spindemider. Det er dog umuligt at helgardere sig mod dem.
Spindemider i drivhuse
Spindemider i drivhuse kaldes ofte væksthusspindemider, selvom der er tale om de samme spindemider, der infesterer stueplanter, haveplanter osv. Bemærk at citrusmider, frugttræsspindemider o.lign. er nogle helt andre arter.
I drivhuset angriber spindemiderne ofte agurker, men også tomater, ærter, grønne bønner og salat. I haven findes de ofte på solbær, blåbær og jordbær, men også en række andre planter.
Spindemider i drivhuset skal som udgangspunkt bekæmpes som beskrevet ovenfor – dvs. ved udsættelse af nyttedyr og i værste fald med insektsæbe.
En spindemide-koloni
Spindemider på stueplanter
Når man har spindemider på stueplanter, bør man først og fremmest identificere dem som beskrevet ovenfor (for at være sikker på at det rent faktisk er spindemider).
På stueplanter behøver man ikke at gå så hårdt til værks som i drivhuse eller haver. Ofte kan man nøjes med at sprøjte planterne med vand regelmæssigt, så miderne falder af. Det er dog vigtigt, at man rammer miderne direkte og man derfor være særlig omhyggelig, når man sprøjter under bladene, hvor koncentrationen af mider og æg er størst.
Hvis ikke vandet har effekt nok, kan man prøve med insektsæbe som beskrevet ovenfor.
Midler mod spindemider
Der findes praktisk talt kun ét middel, der virker effektivt mod spindemider; insektsæbe. Du kan læse mere om insektsæbe her.
Insektsæbe bør kun bruges ved kraftige angreb af spindelmider og må udelukkende bruges på angrebne planter. Dette skyldes, at sæben dræber alle mider – også nyttedyrene der er med til at holde bestanden af spindemiderne nede. Derfor er udsætning af rovdyr (se ovenfor) ofte det bedste middel mod spindemider.
Udover rovmider er insektsæbe det eneste effektive middel mod spinderovmider – du kan læse mere om insektsæbe her
Skader på planter
- 200 planter: Spindermider kan angribe mere end 200 forskellige planter, hvilket inkluderer en række blomster, bærbuske, grøntsagsplanter, træer og frugttræer. I drivhuse angriber spindemiderne især agurkeplanter.
- Spind: Alle spindemider – både hunner og hanner – spinder et fint spind på de planter, de infesterer (deraf deres navn). Spindet holder på midernes æg og hjælper miderne til at bevæge sig mellem forskellige planter og plantedele.
- Munddele: Spindemiderne har nåleagtige munddele, der bruges til at trænge ind i plantevævet og udsuge næringsstoffer.
- Planteskader: Når spindemider angriber en plante, bliver dens blade grålige eller gullige. Når skaderne på planten er fremskredne, opstår der “døde pletter” på bladene (dvs. områder hvor plantevævet er helt dødt). En plante kan miste alle sine blade, hvis ikke miderne bekæmpes.
- Blomsterskader: Når spindemider angriber åbne blomster, medfører det en brunfarvning og visnen af blomsterbladene.
Spindemiders livscyklus
Der er 4 stadier i en spindemides liv:
- Æg
- Larve
- Nymfe
- Voksen
Under de rette forhold (dvs. en høj temperatur og lav fugtighed) kan en spindemide udvikle sig fra æg til fuldvoksen mide på 5 – 7 dage. Ved en temperatur på 26°C og en normal luftfugtighed varer udviklingen ca. 10 dage. I Danmark varer udviklingen i praksis normalt omkring 15 – 20 dage afhængigt af vejrforholdene.
To hunmider med et æg
En hanmide
Herunder gennemgås de enkelte trin i spindemidens livscyklus:
- Æggestadiet: Hunmiderne lægger mellem 50 og 200 i deres livstid. Ubefrugtede æg bliver til hanner, mens befrugtede æg bliver til hunner. Kønsfordelingen kan variere meget, men der er normalt flest hunner. Æggene er runde, skinnende, klare og gullige i farven. De er 0,13 mm i diameter og kan ikke ses med blotte øje – så man bør bruge en kraftig lup, hvis man vil finde dem. Æggene fastholdes af spindemidernes spind, hvilket gør dem endnu vanskeligere at se. Æggene udklækkkes efter 3 – 19 dage (afhængigt af temperaturen).
- Larvestadiet: Spindemidelarver har 6 ben og er farveløse. Larverne har nogenlunde samme kropsform som nymferne og de voksne mider. De er kun en smule større end æggene. Under larvestadiet indtager larven kun en smule føde.
- Nymfestadiet: Nymferne har 8 ben og ligner voksne spindemider, men er mindre og ikke kønsmodne. Nymfer gennemgår to stadier (protonymfe og deutonymfe), før de udvikler sig til voksne mider.
- Voksenstadiet: Den voksne spindemide har 8 ben og kan have forskellige farver; de kan være orange, røde eller brune, men en grønlig, gullig eller grøn-gul farve er mere normal. Hunner der overvintrer er orange eller orange-røde. Hunmiden er ca. 4 mm lang, mens hanmiden kun er omkring 3 mm i længden. Når miderne ses oppefra, kan man se to farvede pletter, som er maveindhold, der kan ses gennem kroppen. Eftersom pletterne i realiteten er affaldsstoffer, kan de være fraværende hos nyudviklede spindemider.
De voksne spindemider overvintrer i græsområder såsom græsplæner, græsmarker, vejkanter, ukrudtsbed o.lign. Hunnerne kan også overvintre under løv eller i bark på træer. Når temperaturerne stiger i foråret, begynder spindemiderne at ernære sig af forskellige græsser, kløver, fuglegræs o.lign. Parring og æglægning følger kort tid efter og fortsætter gennem resten af spindemidernes liv.
Vejrets effekt på spindemiderne
Vejret har indflydelse på spindemidernes livscyklus og udbredelse, hvilket i sidste ende har betydning for, hvor omfattende skader de udretter.
Jo varmere vejret er, jo kortere er generationens levetid, men den ligger normalt på omkring 5 uger. Tørre forhold kan øge spindemidernes population drastisk, fordi:
- en lav fugtighed nedbringer spindemidernes udviklingstid, hvilket resulterer i flere generationer på kortere tid og dermed flere voksne mider
- de reducerer antallet af visse naturligt forekommende svampe, som er patogene for spindemidernes (dvs. skadelige for deres helbred)
- de reducerer antallet af spindemidernes rovdyr, som normalt er med til at holde spindemidernes bestand nede
Spindemidernes trivsel afhænger i høj grad af temperaturer og fugtighed.
Du kan købe spinderovmider her