Klædemølfælder og mølposer anbefales til forebyggelse og bekæmpelse af klædemøl:
Fakta om klædemøl
Forekomst: Klædemøl (Tineola bisselliella) er sammen med pelsmøl de mest almindelige skadedyrsmøl i Danmark. De stammer oprindeligt fra varmere lande, men har været her siden 1700-tallet.
Føde: Det er klædemøllarverne, der er de egentlige skadedyr. De lever af animalske produkter såsom uld, pels, silke, fjer, hår o.lign. De kan også angribe kunststoffer og plantematerialer.
Bekæmpelse: Eftersom klædemøl kun trives i animalske tekstiler, er det også her, de skal bekæmpes. Selve bekæmpelsen består i at inspicere og rengøre alle de tekstiler, som er inficerede at møllene. Hvis problemet er tilbagevendende, skal alle boligens tekstiler renses. Læs mere om bekæmpelse af klædemøl nedenfor.
Klædemøl skader især tøj, der er lavet af animalske materialer
Bekæmpelse af klædemøl
Den bedste metode til at bekæmpe klædemøl er, at fjerne alle æg og larver. Eftersom de lever i tekstiler, skal alle inficerede tekstiler renses. Hvis problemet med møllene er vedvarende eller tilbagevendende – eller hvis angrebet er kraftigt – bør alle boligens tekstiler renses.
Hvis du støder på voksne møl, bør du straks aflive dem for aktivt at begrænse deres bestand. Tekstilerne bør behandles således:
- Mindre tekstiler såsom tøj, sengetøj, linned osv. bør vaske i en vaskemaskine ved mindst 50°C. Man kan også fryse tekstilerne ved -18 grader eller lavere i 2 døgn. Herudover kan man også opvarme dem (f.eks. i en ovn) ved 60 grader i 1 time.
- Større tekstiler som er vanskeligere at håndtere såsom tæpper, gardiner, dyner osv. bør renses kemisk på et renseri. Tæpper kan også bankes, børstes og støvsuges, men kemisk rens er mest effektivt.
- Møbeltekstiler såsom møbelbetræk, foringer, beklædninger osv. bør som minimum bankes og derefter støvsuges grundigt. Hvis det er frostvejr, kan du med fordel stille møblerne udenfor om natten og tage dem ind igen i dagtimerne i 2 døgn. Denne vekslende varme og kulde tager livet af alle æg, larver og møl.
For at forebygge fremtidige mølangreb, kan du evt. opbevare tøj der sjældent bruges i tætlukkede plastik- eller papirsposer. Et andet meget effektivt råd er at ophænge mølposer i skabe og indlægge dem i skuffer. Vi anbefaler især klædemølfælden og mølposerne, der ses her:
Vi anbefaler klædemølfælden og mølposerne ovenfor, da de er effektive, men også sikre for både miljø og helbred – bemærk at der er to varianter af mølposerne; én til skabe og én til skuffer
Tegn på mølangreb
Klædemøl lægger deres æg på animalske produkter såsom uld, pels, silke, fjer, hår o.lign. og foretrækker beskidte tekstiler fremfor rene, fordi deres larver har brugt for fugt (larverne indtager ikke vand).
Når du leder efter tegn på mølangreb, skal du især kigge efter larvernes pupper. De sidder normalt på organiske tekstiler, som ikke bruges ofte og som ikke er helt rene – såsom tøj i skabe, tæpper, gardiner, møbelbetræk o.lign. På tøj sidder de ofte i folder eller på steder hvor tøjet overlappper som f.eks. oprullede ærmer, kraver o.lign.
Udover pupperne vil tekstilerne have mere eller mindre synlige skader i form af dybe spor (hvor larverne har gnavet) eller endda deciderede huller. Larver og æg er vanskelige at se, men ekskrementer – som de fleste antager er æg – kan nemt ses med det blotte øje. De er hvidlige og runde. Larver ses nemmere end æg.
Hvis du ser voksne møl, der løber, når de opdages, kan det meget vel være klædemøl. Husk altid at aflive alle voksne møl, du finder.
Beskrivelse af klædemøllet
Voksne klædemøl
Klædemøl er ca. 0,5 – 0,9 cm lange og har et vingefang på 0,9 – 1,6 cm. Vingerne er gyldne og har lange frynsede hår på kanterne. Hovedet er beklædt med rødlige eller bronzefarvede hår.
Både han- og hunmøllene er lyssky og bl.a. derfor bemærker man ikke nødvendigvis deres tilstedeværelse med det samme.
Voksne klædemøl har desuden en tendens til at løbe fremfor flyve, når de opdages. Hannerne flyver dog mere end hunnerne og hvis man ser et flyvende klædemøl, er det med stor sandsynlighed en han.
Klædemøl har gyldne vinger med frynsede hår i kanterne
Klædemøl kan nemt forveksles med pelsmøl, da de to arter har nogenlunde samme størrelse og udseende. De to største forskelle er, at pelsmøllet er lidt brunere i farven samt at det har 3 sorte pletter på hver vinge – men disse pletter kan slides af og er derfor ikke altid til stede.
Klædemøllarver
Nyudklækkede klædemøllarver er meget små og voksne larver er normalt 8 – 10 mm lange. I nogle tilfælde kan fuldvoksne larver dog blive helt op til 13 mm i længden.
Larverne er hvidlige til let gullige (ofte flødefarvede) og har brune eller mørke hoveder.
Larverne lever først frit på deres føde og senere i individuelle kokoner, som består af deres spind, ekskrementer og dele af fødekilden (dvs. pels, tekstil el.lign.). Larven spinder sin kokon ovenpå selve fødekilden og æder af føden herfra. Larverne kan vende sig i deres kokoner og æde af føden i begge dens ender, uden at kokonens retning ændres.
Klædemøllarver er 8 – 10 mm lange og hvidlige til let gullige i farven
Klædemøllarver lever normalt kun af animalske produkter såsom uld, pels, silke, fjer, hår o.lign. Larverne kan dog også begynde at æde af kunststoffer og plantematerialer (som f.eks. bomuld), hvis de løber tør for føde. Dette kan også ske hvis kunststofferne eller plantematerialerne:
- blokerer vejen ind til animalske produkter (f.eks. en dunjakke, der er fyldt med fjer omgivet af kunststof)
- er blandede med animalske materialer (f.eks. en jakke af halvt uld – halvt bomuld)
- indeholder kropsolier (f.eks. vasketøj eller aflagt uvasket tøj).
I modsætning til pelsmøllarver vandrer klædemøllarver ikke omkring, men de kan forlade deres kokoner for at finde ny føde. De forlader dem naturligvis også, når de bliver fuldvoksne.
Man finder ofte klædemøllarverne under overlappende tøjstykker såsom kraver, opfoldede ærmer o.lign. Larverne er ligesom de voksne møl meget lyssky og søger straks mod mørke, hvis de befinder sig i lys.
Læs evt. mere om andre møllarver her.
Livscyklus
Hunmøllene lever generelt meget kort tid; typisk 3 – 16 dage efter æglægning. Hannerne lever lidt længere, men maksimalt 1 måned.
Klædemøllenes livscyklus udspiller sig således:
- Æg: Hunmøllet lægger 30 – 200 æg*, som klistrer fast på de tekstiler, der bliver larvernes fremtidige føde. Æggene udklækkes normalt efter 4 – 10 dage om sommeren, mens det kan tage 3 uger eller længere (endda måneder) om vinteren.
- Larver: Larvestadiet varer mellem 50 og 200 dage. I dette stadie æder larven tekstil og vokser, så den bliver klar til at forpuppe sig.
- Puppestadiet: Puppestadiet varer 10 – 50 dage og består i at larven spinder en puppe (kokon), hvori den forpupper sig.
- Voksent møl: Når puppestadiet oprinder, frembryder det voksne møl af sin puppe. Der går normalt kun 1 – 2 dage fra klædemøllene frembryder til de parrer sig og lægger æg.
*Mængden af æg varierer i flere kilder og vores tal er minimum og maksimum af alle kilder.
Den totale udviklingstid – dvs. fra æg over larve til fuldvoksent møl – er normalt mellem 2 og 3 måneder, men kan vare over 1 år i nogle tilfælde. Hvor mange generationer der udvikles pr. år, afhænger af boligens temperatur og fugtighed, men 4 er det maksimale antal.
Læs evt. mere om møls livscyklus på denne side.
Klædemøllets historie
Selvom klædemøllet sammen med pelsmøllet i dag er de to mest almindelige skadedyrsmøl i de danske hjem, hører klædemøllet ikke til i den danske natur.
Klædemøllet stammer fra de varmere dele af Eurasien og kom først til Danmark i slutningen af 1700-tallet, da det blev almindeligt at have kakkelovne i hjemmet. Kakkelovnenes effektive opvarmning de danske hjem gjorde det med andre ord muligt for klædemøllet at trives her.
Fra starten af 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet, var klædemøllet et stort problem i de danske hjem, hvilket især skyldtes en kombination af den tilstrækkelige opvarmning i boligerne samt problemer med fugt i samme. Herudover havde man generelt meget uldtøj, hvilket bidrog til at give møllene noget nær optimale levevilkår. Dengang brugte man de velkendte naftalin-holdige mølkugler, som dog senere er forsvundet fra markedet, fordi man mistænker dem for at indeholde kræftfremkaldende stoffer.
Siden midten af 1900-tallet har klædemøllene været på tilbagegang, hvilket sandsynligvis har en sammenhæng med, at:
- der er kommet bedre mølmidler på markedet (især midler til imprægnering af møbler og boligtekstiler)
- vores boliger er blevet mindre fugtige
- vi har støvsugere, der effektivt fjerner visse mølarters æg og larver
- vi har mindre uldtøj og flere kunststoffer
Herudover har vi i dag mere viden omkring møl og mølbekæmpelse og disse informationer er lettere tilgængelige for alle, hvilket sandsynligvis også hjælper til at begrænse problemet med klædemøl.