Mølarter

Klædemøl (Tineola bisselliella) minder meget om pelsmøl. Den mest markante forskel er, at pelsmøl har 3 sorte pletter på hver vinge, som klædemøllene ikke har. Pletterne kan dog slides af.

Klædemøllets larver lever af organiske materialer såsom uld, pels, silke, fjer, hår o.lign. De findes derfor ofte i tekstiler såsom hengemt tøj, tæpper, møbelbetræk o.lign.

Læs evt. mere om klædemøl her.

Pelsmøl (Tinea pellionella) minder – som nævnt ovenfor – om klædemøl, hvor den mest markante forskel er pelsmøllenes 3 sorte pletter på hver vinge. Pelsmøl kan dog også forveksles med frømøl, der også har sorte pletter på vingerne.

Pelsmøllets larver ernærer sig primært af pels, hår, fjer og tekstiler, men kan også leve af enkelte andre materialer som f.eks. visse tørre fødevarer.

Læs evt. mere om pelsmøl her.

Tofarvet frømøl (Plodia interpunctella) er nemt at adskille fra de andre møl, fordi den øverste tredjedel af deres vinger er lysegrå, mens den resterende del er kobberrød. De kan dog forveksles med melmøl, fordi de to arter lever på de samme steder og forårsager de samme skader.

Det tofarvede frømøls larver kan æde en lang række plantematerialer, men i boliger og virksomheder angriber de især tørre fødevarer såsom rosiner, mel, krydderier, nødder, brød, korn, pasta, ris, tørrede frugter, morgenmadsprodukter o.lign. De ses af og til også i andre fødevarer såsom chokolade, kakao, pulverkaffe mv.

Læs evt. mere om tofarvede frømøl her.

Frømøl (Hofmannophila pseudospretella) har adskillige sorte pletter på vingerne og kan derfor forveksles med pelsmøl, som dog kun har 3 pletter på hver vinge.

Frømøllets larver er næsten altædende og kan overleve vha. næsten alle plantematerialer samt en række animalske materialer. De kan også angribe tekstiler, men i praksis er det oftere klædemøl og pelsmøl, der gør dette.

Læs evt. mere om frømøl her.

Klistermøl (Endrosis sarcitrella) kan nemt kendes fra de andre mølarter på deres karakteristiske hvide “skuldre” – dvs. den øverste del af deres vinger.

Klistermøllets larver er næsten altædende, men de er ikke længere et særligt udbredt problem i de norske husstande. Dette skyldes, at de kun formerer sig i meget fugtige omgivelser og at de fleste nutidige boliger er alt for tørre til at de kan trives heri.

Læs evt. mere om klistermøl her.

Melmøl (Ephestia kuehniella) minder meget de tofarvede møl, fordi de udvikler sig ensartet, lever de samme steder og angriber mange af de samme fødevarer. Melmøl er dog meget mere sjældne i husholdninger end de tofarvede frømøl.

Melmøllets larver ernærer sig især af mel, fordi hunmøllene foretrækker at lægge sine æg heri. Larverne kan dog leve af en del andre tørre fødevarer som f.eks. korn, morgenmadsprodukter, gryn m.fl.

Læs evt. mere om melmøl her.

Kakaomøl (Ephestia elutellea) kaldes også tobaksmøl og minder meget om melmøl samt daddelmøl.

Kakaomøllets larver lever især af tørre planteprodukter såsom kakaobønner, nødder, tørret frugt og tobak. Det kan også angribe morgenmadsprodukter, udtørret kød, dyreådsler, tørt træ og døde insekter i f.eks. insektsamlinger.

Daddelmøl (Cadra cautella) kaldes også figenmøl, mandelmøl samt chokolademøl og forveksles ofte med kakaomøl og rosinmøl.

Daddelmøllets mange tilnavne illustrerer meget godt den brede vifte af fødevarer, det angriber. Det drejer sig især om tørrede frugter såsom dadler, figner, rosiner, svesker mv., men også korn og kornprodukter, bønner, gryn, majs, ris, nødder, chokolade m.fl. Larverne kan i øvrigt også være kannibalske og æde deres søskende.

Tapetmøl (Trichophaga tapetiella) adskiller sig meget fra de andre skadedyrsmøl pga. dets udseende; dets hoved samt den nederste halvdel af dets vinger er hvide, mens den øverste halvdel af vingerne er mørke.

Tapetmøllet lever især af animalske materialer såsom fjer, pels, skind, læder o.lign. Tapetmøl trives kun i fugtige omgivelser og er meget mindre almindeligt forekommende i dag end før i tiden.

Humlevoksmøl (Aphomia sociella) er en af de større mølarter og kan blive op til 2 cm langt samt have et vingefang på op til 4 cm.

Humlevoksmøllets larver lever af et stof, som findes i insektboer – især i humlebiboer, men også i hvepseboer, gedehamsereder, fuglereder og honningbistader.