Klannere (dermestidae) er en billefamilie med over 1300 forskellige arter globalt. I Danmark findes flere typer klannere, og de kan blive et problem, når de invaderer boliger. De mest almindelige klannere i danske hjem inkluderer flæskeklanner, husklanner, pelsklanner og tæppeklanner. Når de først er kommet indenfor, kan de forårsage betydelige skader på madvarer, tøj og andre materialer. Hurtig bekæmpelse er afgørende for at minimere skaderne.
Flæskeklanner (dermestes lardarius)
Flæskeklannere er en af de mest almindelige arter i Danmark og er kendt for deres brunsorte farve med et karakteristisk lysebrunt tværbånd og mørke prikker på ryggen. De voksne biller bliver op til 9 mm lange, mens larverne kan nå en længde på 12-15 mm og er brune med børster og leddelte kroppe.
Flæskeklannere tiltrækkes af ådsler og kan lugte dem på op til 4-5 kilometers afstand. Når de finder et dødt dyr, vil hunnen lægge flere hundrede æg i ådslet, og inden for cirka 8 dage klækker æggene til larver. Disse larver lever af det tørre materiale i ådsler, såsom hud, brusk og kødrester, hvilket adskiller dem fra andre insekter som spyfluer.
I boliger kan flæskeklannere også lægge æg i affald, tørfoder og andre fødevareprodukter. Derfor er det vigtigt at sørge for, at beholdere med katte- og hundefoder, fiske- og benmel, tørret kød, fisk og madaffald altid er lukket, så klannerne ikke får adgang til føde. Larverne tager omkring en måned at udvikle sig, men deres udvikling kan variere afhængig af omgivelsernes temperatur og fødekilder. Når larverne er færdigudviklede, søger de et sted at forpuppe sig, såsom under gulve, på lofter eller i hulmure.
Forebyggelse af flæskeklannere handler primært om at opretholde grundig rengøring og forhindre adgang til fødevarer og ynglesteder. I tilfælde af et angreb er det vigtigt at finde og fjerne arnestedet, som typisk er et dødt dyr i eller omkring boligen. Bekæmpelsen sker ved hjælp af sprøjtebehandling, og i visse tilfælde kan pulverprodukter også anvendes. Bekæmpelsen skal gentages flere gange for at sikre, at alle klannere og larver bliver elimineret.
Husklanner (dermestes haemorrhoidalis)
Husklannere minder meget om flæskeklannere både i størrelse og udseende. De voksne husklannere bliver op til 10 mm lange og har en mørkebrun til sort krop. Larverne er mørkebrune på oversiden og lysere på undersiden med lange børster, som gør dem let genkendelige.
Ligesom flæskeklannere tiltrækkes husklannere af døde dyr og kan også lugte ådsler på flere kilometers afstand. Husklannerhunnen lægger sine æg i ådsler, hvor larverne hurtigt begynder at ernære sig af hud, brusk og tørre kødrester. Ved stuetemperatur tager det larverne cirka en måned at udvikle sig, men processen kan tage længere tid, hvis forholdene ikke er optimale. Når larverne er fuldt udviklede, forlader de fødekilden og søger et egnet sted at forpuppe sig, hvilket ofte er under gulve, på lofter eller i hulmure.
Forebyggelsen af husklannere ligner meget forebyggelsen af flæskeklannere og involverer jævnlig og grundig rengøring. I tilfælde af et angreb skal arnestedet fjernes, og alle fødevarer skal pakkes forsvarligt ind. Rengøring af maskiner og arbejdsstationer i virksomheder, der håndterer fødevarer, er også nødvendigt for at forhindre klannerangreb. Ligesom ved flæskeklannerbekæmpelse skal sprøjtebehandling udføres flere gange for at sikre, at alle klannere bliver fjernet.
Pelsklanner (attagenus pellio)
Pelsklannere lever normalt udendørs, hvor de ernærer sig af nektar og pollen fra blomstrende planter. De voksne biller er små, kun omkring 5 mm lange, og har en sort krop med to hvide pletter på dækvingerne. Pelsklannerlarverne kan dog blive op til 10 mm lange og har en brunlig farve med penselformede hårduske bagerst.
I naturen lægger pelsklannerhunnerne deres æg i fugle- eller musereder, men indendørs kan de også lægge æg i samlinger af udstoppede dyr, uld, silke og pels. Larverne lever af det materiale, æggene er lagt i, og udviklingen fra æg til voksen bille kan tage op til et år. Pelsklannere er meget mobile og flyver ofte langt for at finde føde og ynglesteder.
Forebyggelsen af pelsklannere indebærer regelmæssig støvsugning og rengøring. Hvis et større angreb finder sted, kan det være nødvendigt med sprøjtebehandling. Professionel hjælp kan være nødvendig for at bekæmpe et alvorligt angreb.
Tæppebille (anthrenus verbasci)
Tæppebillen, også kendt som tæppeklanneren, ligner en mariehøne i størrelse og facon, men er sort, brun og grå i farven. Tæppebillelarverne er brune og omkring 4-6 mm lange med en spids hårdusk bagerst. Tæppebillens livscyklus er længere end de andre klannere, da det kan tage 10-12 måneder fra ægget lægges, til det er blevet en voksen bille.
Tæppebillen lægger sine æg på steder som fuglereder, ådsler eller uldtøj. De voksne biller flyver godt og kan hurtigt sprede sig, hvilket gør dem svære at bekæmpe. Det er ofte svært at opdage spor efter tæppebiller, da de ikke efterlader synlige spor som spind eller ekskrementer. Dog kan huller i uldtøj være et tydeligt tegn på aktivitet.
For at forebygge tæppebillen er regelmæssig rengøring afgørende. Bekæmpelsen minder om den, der anvendes mod møl, og omfatter grundig vask af tøj og rengøring af de berørte områder.
Fakta om levevis for klannere
Selvom klannere som pelsklannere, husklannere og flæskeklannere ikke udgør en direkte sundhedsrisiko for mennesker, kan de stadig forårsage betydelig skade. De ødelægger mad, tøj og andre materialer og kan være en kilde til allergier for visse personer. Klannere er almindelige i mange dele af verden og trives i både varme, fugtige og kolde, tørre klimaer. De har lange antenner og er dygtige flyvere, hvilket gør det nemt for dem at sprede sig og finde nye fødekilder.
Pelsklanneren ernærer sig primært af keratin, et protein fundet i hår, fjer og hudrester fra dyr og mennesker. Husklanneren og flæskeklanneren lever af tørret kød, fisk og andre animalske produkter. De kan også findes i forbindelse med opbevaring af kød eller i nærheden af døde dyr. Klannerangreb kan forårsage økonomisk skade, da de angriber fødevarer og tekstiler, og deres tilstedeværelse kan forårsage lugtgener og sundhedsproblemer i hjemmet.
Bekæmpelse af klannere
For effektiv bekæmpelse af klannere bør man fjerne alle fødekilder og sørge for grundig rengøring af hjemmet. Fuglereder omkring huset bør også fjernes, da de er potentielle ynglesteder for klannere. Insektmidler og gift kan bruges som en del af bekæmpelsen, men det er vigtigt at følge instruktionerne nøje. I tilfælde af større angreb kan det være nødvendigt at tilkalde en professionel skadedyrsbekæmper for at sikre, at problemet bliver løst.
Ved at følge disse råd kan man effektivt forebygge og bekæmpe angreb fra klannere i hjemmet.