Paranix er en serie af lusemidler, der består af to produkter:
- Paranix Solution
- Paranix Sensitive
I denne artikel har lavet en sammenligning af de forskellige midler. Hvert middel er blevet tildelt en karakter i form af stjerner (★), baseret på produktets effektivitet, pris og anvendelighed.
Paranix Solution ★★★★★
Fordele: Lav pris (fordi midlet rækker til 8 behandlinger, hvor de øvrige midler kun rækker til hhv. 2 og 4). Behandlingstiden er kort (10 minutter).
Ulemper: Kan kun anvendes til børn over 2 år, hvor de øvrige midler kan bruges fra 6 måneder.
Målgruppe: Familier (pakkens indhold rækker normalt til behandling af en hel familie). Må anvendes af voksne og børn fra de er 2 år gamle.
Behandling: 2 gange (genbehandling efter 7 dage).
Anvendelse: Masser shampooen ind i håret og hovedbunden. Lad shampooen sidde i håret i 10 minutter. Tilsæt herefter vand og oparbejd skum i håret. Skyl shampooen ud af håret med vand. Kæm håret med den medfølgende lusekam (husk løbende at rengøre kammen for lus og æg under kæmningen). Gentag behandlingen efter 7 dage. Følg altid instruktionen i emballagen.
Aktivstof: Dimeticon
Indhold: 200 ml – nok til 8 behandlinger (dette afhænger dog af hårets længde).
Paranix Sensitive ★★★★☆
Fordele: Én behandling er nok (dvs. ingen genbehandling). Gør håret blødt og nemt at rede og er derfor velegnet til langt hår. Kan bruges af børn fra de er 6 måneder gamle. Er mildere end de andre produkter.
Ulemper: Prisen (det er det dyreste af lusemidlerne i Paranix-serien). Lang behandlingstid (8 timer).
Målgruppe: Personer med langt hår. Må anvendes af voksne og børn fra de er 6 måneder gamle.
Behandling: 1 gang (genbehandling er normalt ikke nødvendig).
Anvendelse: Dæk skuldrene med et håndklæde. Fordel lusemidlet ud i tørt hår og masser det ind (i hele håret). Lad midlet sidde natten over (minimum 8 timer). Beskyt hovedpuden med et håndklæde el.lign. Vask håret med almindelig shampoo om morgenen (efter de 8 timer er gået). Kæm håret for lus og æg før håret tørres. Genbehandling er ikke nødvendig.
Aktivstof: Oxyphthirine® (dimeticon, estere og triglycerider)
Indhold: 150 ml – nok til 2 behandlinger (dette afhænger dog af hårets længde).
Fælles for alle lusemidlerne
De to lusemidler fra Paranix har følgende tilfælles:
- Lusekam: Der medfølger en lusekam i alle produktpakninger.
- Ingen resistens: Der er i teorien ingen risiko for, at lusene udvikler resistens overfor lusemidlerne i Paranix-serien, fordi de førnævnte olier har en fysisk virkning på lusene.
Gravide og ammende kvinder bør konsultere en læge, før de anvender lusemidler i Paranix-serien.
Bivirkninger
Paranix indeholder ingen former for insektgift eller andre skadelige kemikalier, men følgende bivirkninger kan forekomme:
- Kløe og irritation omkring øjnene
- Flager i hovedbunden
- Irritation og rødme i hovedbunden, på ørerne og i nakken
Hvis du oplever bivirkninger ved brug af Paranix, bør du indberette dem til din læge.
Kilder og yderligere information
Informationerne i denne artikel stammer fra følgende hjemmesider:
Paranix' effektivitet mod lus har også været undersøgt i et videnskabeligt studie i Brasilien i år 2010, hvor midlet bl.a. blev omtalt som “simpelt og lovende”.