Pelsmøl – Guide i bekæmpelse

Mølposerne og klædemølfælden (den er – på trods af sit navn – også egnet til pelsmøl) nedenfor anbefales til forebyggelse og bekæmpelse af pelsmøl:

Fakta om pelsmøl

Forekomst: Pelsmøl (Tinea pellionella) er sammen med klædemøl de to mest almindelige skadedyrsmøl i Danmark.

Føde: Det er pelsmøllarverne, der er de egentlige skadedyr. De lever af især pels, hår, fjer og tekstiler, men kan også ernære sig af enkelte andre ting som bl.a. tørre fødevarer.

Bekæmpelse: Nøgleordet i bekæmpelsen af pelsmøl er rengøring. Alle områder af boligen hvor pelsmøllene kan udvikle sig, skal rengøres. Mølposer kan med fordel også bruges, mens insektmidler frarådes. Læs mere om bekæmpelse af pelsmøl nedenfor.

 

Bekæmpelse af pelsmøl

Hvis du ser pelsmøl, der flyver omkring i dit hjem, er det næsten et sikkert tegn på infestering. For at forhindre at møllene formerer sig, bør du dræbe alle de voksne pelsmøl, du ser.

Problemet løses dog ikke, før du også har fjernet pelsmøllenes æg og larver – og dette gøre bedst ved grundig rengøring af hjemmet.

 

Rengøring i hjemmet

Den bedste måde at bekæmpe pelsmøl på er ved at forhindre dem i at etablere sig i hjemmet. Et af de vigtigste værktøjer er støvsugeren og dens børstehoved, som bruges til at rengøre hjemmet for hår, støv og andre materialer, som pelsmøllene kan leve af.

Man bør især være grundig ved rengøring af boligtekstiler og svært tilgængelige områder såsom:

Hvis du opdager en infestering af pelsmøl – eller blot har mistanke herom – bør du kassere støvsugerposen og straks smide skraldespanden ud i affaldscontaineren. Herved minimerer du riskioen for at pelsmøllene etablerer sig samt at de breder sig til andre dele af hjemmet.

 

Tøj og tekstiler

Tøj og steder hvor tøj opbevares bør gennemgås grundigt. Alt tøj der ikke bruges jævnligt bør desuden pakkes helt tætte papirs- eller plastikposer. Det er naturligvis meget vigtigt, at tøjet er mølfrit, når det pakkes.

Hvis du finder tøj eller tekstiler med tegn på møl, kan følgende metoder dræbe både æg, larver og møl:

• Vask af tøjet i vaskemaskine ved minimum 50°C
• Kemisk rens på et renseri
• Frysning ved -18 grader eller derunder i 2 døgn

Husk også støvsuge alle skuffer og skabe, som tøjet har været opbevaret i. Du kan evt. også behandle disse opbevaringssteder med et mølmiddel, men husk at være påpasselig med brug af kemiske produkter på steder, hvor du opbevarer tøj (og i det hele taget!).

Det er ofte en bedre ide at indlægge mølposer i skufferne og ophænge dem i skabene. Vi anbefaler mølfælden og mølposerne nedenfor:

Vi anbefaler klædemølfælden og mølposerne ovenfor, da de er effektive og miljøvenlige – OBS: bemærk 1) at klædemølfælden på trods af sit navn er beregnet til fangst af pelsmøl og 2) at den ene variant mølposerne er til skabe, mens den anden er til skuffer

 

Køkkenet

Når du gør rent i køkkenet bør du også undersøge tørre tørre fødevarer i køkkenskabe såsom krydderier, morgenmadsprodukter, frø, te o.lign. for eventuelle tegn på pelsmøllenes tilstedeværelse. De kan også findes i andre nydelsesmidler som f.eks. tobak.

Hvis der er tegn på pelsmøl i dine tørvarer, bør du straks kassere dem og skille dig af med affaldsposen med det samme. Herudover bør alle køkkenskabe rengøres grundigt (med både støvsugning og rensning) og du bør overveje hvor møllene stammer fra; det kan være butikken, lageret, producenten, naboen eller dit eget hjem! Pelmøl i fødevarer skal altid bekæmpes der, hvor de stammer fra.

 

Inventar

Hvis du har kæledyr, skal deres sovesteder (hundekurve, kattesenge, kaninbure osv.) rengøres regelmæssigt. Dette gælder også andre steder, hvor kæledyrene tilbringer meget som f.eks. hundehuse, kradsetræer, liggehylder o.lign. Andre former for inventar hvor pelsmøllarver kan trives, inkluderer:

Det er også en god ide, at kontrollere kælderen, loftet og garagen for pelsmøl – især hvis du opbevarer nogle former for tekstiler, polsterde møbler el.lign. her.

Hvis du opdager pelsmøl i dine møbler eller tæpper, skal bankes med en tæppebanker og evt. også børstes. Herefter skal de støvsuges. Hvis det er frostvejr, kan man med fordel stille møblerne udenfor om natten og tage dem ind om dagen i et par døgn. De vekslende temperaturer tager effektivt livet af både æg, larver og møl, som ellers godt kan overleve et par døgn i frostvejr.

Mange møbler er i øvrigt behandlet med cedertræsolie for netop at holde møl på afstand, men oliens effekt aftager med tiden og man bør i teorien behandle sine møbler med et cedertræsprodukt hvert andet år. Dette kan naturligvis være et større arbejde, men hvis du har et tilbagevendende problem med møl i visse møbler, bør du følge dette råd.

Vi fraråder som udgangspunkt brug af kemiske mølmidler, da de typisk både er skadelige for miljøet og helbredet, og har en begrænset effekt. Læs evt. mere herom i vores artikel om mølsprays.

 

Omgivelser

I modsætning til klædemøllet som stammer fra varmere lande, er pelsmøllet oprindeligt hjemmehørende i den danske natur. Derfor er møllet tilpasset vores omgivelser og findes bl.a. i fuglereder. Derfor skal forladte fuglereder i nærheden af hjemmet altid fjernes, hvis man har problemer med pelsmøl.

Gnavere og alle andre former for skadedyr (især insekter såsom bier og hvepse) skal også bekæmpes, da pelsmøllarver kan nære sig af pels fra gnavere, exoskeletter fra insekter osv.

Døde skadedyr som f.eks. rotter eller mus (eller flagermus), kan også give anledning til pelsmølangreb, da de møllene kan leve af døde gnavere. Hvis man f.eks. har brugt gift mod rotter eller mus, er der en vis sandsynlighed for, at man har en eller flere døde gnavere liggende på et utilgængeligt sted i- eller omkring sit hjem, hvilket kan give pelsmøllene mulighed for at etablere sig.

 

Beskrivelse af pelsmøllet

Voksne pelsmøl er 0,5 – 0,8 cm lange og har et vingefang på 1,2 – 1,7 cm.

Begge køn er desuden lyssky, hvilket bl.a. betyder, at man ikke nødvendigvis bemærker deres tilstedeværelse med det samme.

Pelsmøllarver er hvide og har rødbrune hoveder. Pelsmøllenes æg er meget små og skrøbelige, og ødelægges ved almindelig rengøring (hvis de f.eks. støvsuges, bankes, børstes osv.). Både æg og larver kan kun knap ses med det blotte øje og når folk mener at have set dem, er der som regel tale om larvernes afføring.

Pelsmøllarver spinder kokoner, som de lever i og slæber med sig – de vandrer med andre ord i deres kokoner. Man overser ofte larverne, fordi deres kokoner har nogenlunde samme farve, som deres fødekilde (dvs. den pels eller tekstil de lever af). Når de begynder at vandre – og befinder sig på andre materialer end deres fødekilde (som f.eks. væggene) – bliver de straks mere synlige.

 

Forveksling med andre møl

Pelsmøl har nogenlunde samme størrelse som klædemøl og de to kan nemt forveksles – især hvis pelsmøllet har mistet sine sorte vingepletter. Udover vingepletterne er den mest tydelige forskel på de to, at pelsmøllene er mere brunlige end klædemøllene.

Man kan dog nemt kende forskel på de to mølarters larver; pelsmøllarven vandrer og slæber rundt på sin kokon, hvilket klædemøllarverne ikke gør.

Pelsmøl kan også forveksles med frømøl, der dog har adskillige mørke pletter på deres vinger, hvor pelsmøllene kun har 3 pletter på hver vinge. Frømøllene er generelt større end pelsmøllene og deres vingefang er betydeligt større.

 

Tegn på angreb i hjemmet

Følgende er de mest almindelige tegn på pelsmøls tilstedeværelse i boligen:

• Spind
• Kokoner
• Ekskrementer

Ovenstående findes typisk tøj, pels, møbelbetræk, loftsdele o.lign. På de enkelte steder ses pelsmøllenes tilstedeværelse på følgende måder:

• Tøj: Spind, kokoner eller ekskrementer på tøj i skabe eller skuffer (typisk på henlagt tøj). Tøjet kan have huller, selvom disse normalt skyldes klædemøl.

• Pels: Pelstøj får typisk store plamager, hvor der mangler pels (pelsløse områder). Dette skyldes, at larverne bider pelshårene over ved roden og at de derefter falder af. Fordi larven efterfølgende fortsætter til de nærliggende hår, manifesterer pelstabet sig i form af plamager. Spind, kokoner og ekskrementer kan være vanskelige at se i pels, fordi de kan ligge gemt mellem pelshårene.

• Møbelbetræk: Pelsmøllarver angriber for det meste møbelbetræk fra den mørke inderside. Udefra viser dette sig ved, at enkelte tråde i betrækket brister. På indersiden sidder spind, kokoner og ekskrementer.

• Loftsdele: Spind og kokoner ses i revnerne mellem vægge og loft, og muligvis også i hjørnerne samt loftspartier som f.eks. paneler, lister, stuk o.lign.

Larver og æg er vanskelige at få øje på pga. deres minimale størrelser og fordi de som regel er godt gemt.

Pelsmøllarver slæber deres kokon efter sig og sætter sig ofte i revnerne mellem væggene og loftet 

 

Pelsmøls livscyklus

Hunmøllene lever generelt lidt kortere end hanmøllene og for begge køn gælder, at de maksimalt bliver omkring 1 måned gamle.

• Æg: Hunmøllene lægger mellem 40 og 300 æg* i deres livstid. Hanmøllene lever en smule længere end hunmøllene, men ikke mere end en måneds tid. Æggene lægges i typisk i mellem hårene i pels, tæpper o.lign. eller i folder, rander, fuger osv. Om larver udklækkes af æggene afhænger i høj grad af temperaturen. Under normale eller gode forhold er denne tid 4 – 8 dage. Ved frysepunktet (0 grader) eller minusgrader udklækkes æggene ikke, men dør i løbet af ca. 3 uger.

• Larver: Pelsmøllarven spinder en kokon omkring, som den slæber med sig. Når pelsmøllarven er udvokset, vandrer den ofte med en tendens til at søge opad. Den sætter sig ofte i revnerne mellem væggene og loftet samt i loftspartier som f.eks. lister, stuk o.lign. Dens længde er her 6 – 9 mm. Læs evt. mere om møllarver her.

• Fra larve til møl: Under optimale forhold (omkring 26 grader og med den rette fugtighed) kan en larve udvikle sig til et fuldvoksent pelsmøl på 6 uger. Dette er dog sjældent tilfældet og der vil typisk gå 8 – 10 uger om sommeren og flere måneder om vinteren. I opvarmede hjem hvor temperaturen er nogenlunde konstant og møllene har god adgang til føde, kan udviklingstiden dog sagtens være 8 – 9 uger.

• Generationer: Der er omkring 2 generationer pr. år, men under optimale forhold kan der udvikles op til 4 generationer pr. år.

*Mængden af æg varierer i flere kilder og nogle kilder oplyser dem til at være helt ned til 40 – 50 i gennemsnit pr. hunmøl, mens andre oplyser at tallet er helt op til 300. Vores tal repræsenterer derfor minimum og maksimum fra de anvendte kilder. Du kan læse mere om møls livscyklus her.