Forekomst: Sørgemyg (Sciaridae) er små fluer, der infesterer jord, muld, kompost o.lign., hvor plantematerialer nedbrydes.
Føde: Deres larver ernærer sig primært af svampe og organiske materialer i jorden, men kan også gnave i rødder, hvilket kan gøre dem til et problem blandt planter, der står indendørs (inklusiv planter i drivhuse).
Bekæmpelse: Selvom de voksne myg kan være irriterende, er det larverne, der er de egentlige skadedyr. De voksne myg kan bekæmpes med limfælder, mens larverne skal bekæmpes ved at regulere vand og jordforhold og eventuelt vha. biologiske midler.
Vi anbefaler følgende midler til at bekæmpe sørgemyg:
Sørgemygs larver kan skade planterødder, hvilket kan hæmme planternes vækst og gøre dem modtagelige overfor sygdomme
Bekæmpelse af sørgemyg
Det meste af en sørgemygs liv udspiller sig i larve- og puppestadiet, og foregår i jord eller organiske materialer. For at komme sørgemyggen til livs skal man derfor bekæmpe den i disse umodne stadier, fremfor at gå efter de voksne myg (som i øvrigt kan bevæge sig omkring og kun lever i kort tid).
I praksis bør man forsøge at mindske fugtigheden i jorden samt fjerne eller mindske mængden af organisk materiale i jorden. Herudover kan man bruge kommercielle sprøjtemidler.
Herudover anbefaler vi følgende midler til at bekæmpe sørgemyg:
Overvågelse af myggene
Hvis man holder øje med sine planter, er dette normalt nok til at afgøre, om sørgemyggene udgør et problem eller ej. Når de er til stede, vil de voksne myg kunne ses følgende steder:
- På og omkring planter (også i jorden)
- I vinduer og vindueskarme
- På vægge
- I luften (flyvende)
Herudover vil man også kunne se larver i jorden omkring angrebne planter.
Limfælder
Der findes specielle limfælder til sørgemyg, som man med fordel kan anvende indendørs og i drivhuse. Fælderne er effektive, fordi de aktivt bekæmper sørgemyggene samtidig med at de giver dig mulighed for nemt at overvåge problemets omfang (jo flere sørgemyg der er i fælderne, jo større er problemet). Fælderne sættes på pinde i plantejorden.
Man kan også skære en kartoffel over på midten og lægge den overskårne side (ikke siden med skræl) ned i jorden; larverne vil begynde at æde af kartoflen, hvis de er til stede. De halve kartofler kan også bruges til at lokke sørgemyggenes larver væk fra planterødderne. Efter kartoflerne har lægget i jorden et par dage, bør man kassere dem og erstatte dem med friske kartoffelstykker.
Du kan købe anbefalede limfælder her.
Biologisk kontrol
Der findes 3 biologiske midler, der kan anvendes til bekæmpelse af sørgemyg:
- Nematoder (i familien Steinernema)
- Rovmider (i familien Hypoaspis)
- BTi (Bacillus thuringiensis ssp. israelensis som f.eks. Gnatrol®SC)
Sidstnævnte produkt anvendes primært i gartnerier, plantager, landbrug o.lign.
Vand og jord
Sørgemyg trives bedst i fugtig jord fyldt med planterester og svampe. For at undgå sørgemyg bør man derfor undgå at overvande sine planter og sikre at de er veldrænede. Hensigtsmæssig dræning kan sikres på flere måder; sørg for at der er ordentligt afløb i planternes beholder, brug et lag småsten som dræn, bland sand eller småsten i jorden m.fl.
Mellem vandingerne bør man desuden lade jordoverfladen tørre. Al overskydende vand bør fjernes og sørg også for at der ikke er tilstopninger i drænet. Kontroller også for lækager.
Kompost, haveaffald, plantebaseret gødning, muldjord og andre jordtyper hvor planter nedbrydes, hører også til blandt sørgemyggenes foretrukne ynglesteder.
Hvis du har problemer med sørgemyg, bør du derfor undgå at bruge disse jordtyper til dine planter. Hvis du først har infesterede planter, bør du ikke flytte rundt på dem, da de derved giver sørgemyggene mulighed for at brede sig til andre planter. Kraftigt angrebne planter kan dog med fordel kasseres.
I sommerhalvåret kan man også solbehandle jorden på følgende måde:
- Fugt jorden og fyld den i en plastiksæk (f.eks. en sort eller gennemsigtig affaldspose)
- Posen tillukkes og lægges en smule over jordens overflade (f.eks. på en palle)
- Jorden i posen skal være jævnt fordelt og må maksimalt være 20 cm dybt
- Lad posen lægge i et solrigt område i 4 – 6 uger
Metoden beskrevet ovenfor bekæmper ikke bare sørgemyg, men også ukrudt og andre skadedyr i jorden. Solbehandlet jord bør opbevares over jordens overflade for at undgå infestering før brug.
Hvordan opdager man sørgemyg?
Fordi voksne sørgemyg tiltrækkes af lys, lægger man ofte mærke til dem omkring vinduerne indendørs. Men i modsætning til mere aktive insekter som f.eks. stuefluer (Musca domestica), er sørgemyg forholdvis svage flyvere, som normalt ikke bevæger sig meget rundt indendørs. I hjemmet forbliver sørgemyggene ofte i nærheden af potteplanter og løber omkring i planterne, deres jord, nedfaldne blade osv.
Hunnerne lægger små æg i jord eller planterester. Larverne har skinnende sorte hoveder og en lang klar eller hvidlig, benløs krop. De æder muld, skimmel på blade, afskårede græsstrå, kompost, rodhår og svampe. Hvis miljøet er meget fugtigt og der er tilstrækkeligt mange sørgemyggelarver, kan de efterlade slimspor, der ligner sneglespor.
Skader på planter
Voksne sørgemyg skader ikke planter og bider heller ikke mennesker eller dyr; deres tilstedeværelse er nærmere et irritationsmoment eller en mindre plage.
Larverne derimod kan – når der er nok af dem – skade planternes rødder, hvilket både kan hæmme deres vækst og gøre dem modtagelige overfor sygdomme. Dette gælder især spirer og unge planter. Hvis jorden er fugtig og indeholder nok næringsstoffer, kan planter i nogle tilfælde endda dø.
Når en plante visner – på trods af at den vandes tilstrækkeligt – er det som regel et tegn på usunde rødder. Dette fænomen kan skyldes, at sørgemyggenes larver gnaver i rødderne, men i mange tilfælde er årsagen en anden (som f.eks. at rødderne rådner, svamp i rødderne, uhensigtsmæssige jordforhold osv.).
De mest alvorlige rodskader forekommer normalt på planter, der står indendørs. Selvom larverne også angriber planter udendørs, er skaderne her normalt ikke så omfattende.
Beskrivelse af sørgemyggen
Som nævnt ovenfor er det især arterne Orfelia og Bradysia, der refereres til, når man taler om sørgemyg.
Disse arter er mørke og ser skrøbelige ud sammenlignet med f.eks. myg. De er 1 – 7 mm lange (normalt omkring 3 mm) og har klare, lysegrå eller mørke vinger (hos en del arter har hunnerne dog ingen vinger). Kroppen er slank og mørk med lange ben. Deres antenner er opdelt i 8 – 16 segmenter.
Voksne sørgemyg minder i udseendet meget om vandfluer (Ephydridae), som også lever i drivhuse, hvor plantemateriale nedbrydes i jorden. Vandfluer adskiller sig dog fra sørgemyg ved, at de har kortere antenner og generelt er mere robuste.
Sørgemyggens larver
Larverne bliver op til 1 cm lange. De er hvidlige eller klare i farven med sorte hoveder. Larverne lever i de øverste jordlag, hvor der er nemmest adgang til føde.
Du kan se en video med sørgemyggelarver herunder:
Sørgemygs livscyklus
Sørgemyg udvikler sig over 4 stadier:
- Æg
- Larve
- Puppe
- Voksen
Æggene lægges i fugtige, organiske miljøer som f.eks. potteplanter eller plantejord i drivhuse. Ved 24°C udklækkes æggene efter ca. 3 dage. Larvestadiet består 4 understadier. Larverne æder af den jord, de udklækkes i og udvikler sig til pupper efter ca. 10 dage. Omtrent 4 dage senere frembryder de voksne sørgemyg af deres pupper.
En generation af sørgemyg kan udvikle sig på ca. 17 dage. Udviklingstiden afhænger i høj grad af temperaturen; jo varmere det er, jo hurtigere går udviklingen. Antallet af generationer afhænger derfor også af temperaturen, men indendørs vil der normalt altid forekomme adskillige generationer pr. år.
Arter
Sørgemyg er en række af arter i familien Sciaridae. Ssørgemyg er ikke egentlige myg, fordi myggene tilhører familien Culicidae – men sørgemyggene og myggene tilhører begge tovingerne (Diptera).
Indtil nu har man identificeret omkring 1700 arter på verdensplan, hvoraf over 600 stammer fra Europa. Man regner dog med at der findes omkring 20.000 arter i alt, hvor hovedparten er uidentificerede arter i de tropiske klimaer.
I Europa findes der flere arter, der betragtes som skadedyr, men det er især arterne Orfelia og Bradysia, der refereres til, når man taler om sørgemyg.
Forekomst
Sørgemyg forekommer overalt i verden – selv i de mest ekstreme klimaer som f.eks. antarktiske øer og på bjerge i over 4000 meters højde. I ørkener graver de sig ned i sandet ved ekstremt høje temperaturer. Nogle arter lever udelukkende i huler. Langt de fleste arter lever dog i skove, sumpe og på fugtige enge, hvor de lever i løv.
Fugtig jord med plantematerialer i nedbrydelse er deres foretrukne miljø; og dette er også grunden til at de trives godt i blomsterkrukker, drivhuse o.lign.
De udbredes med vinden og ved at drive i vandet – f.eks. på dødt træ. Herudover transporteres de også omkring af mennesker i muldjord o.lign.
Vi anbefaler følgende midler til at bekæmpe sørgemyg: